Om Tidselkroggaard
Tidelkroggaard lå oprindeligt i landsbyen Svanninge. I 1910 blev gården flyttet for 2. gang og bygget, hvor den ligger i dag. Denne gang blev stuehuset opført som en firlænget gård med et stort, smukt stuehus i røde sten.
I gennem 2 generationer har stedets ejere været sognefogeder i det gamle Svanninge sogn. Gården har altid været et sted med liv og mange mennesker.
Vi overtog gården i 2005, sammen med vores 2 børn. Siden da har vi renoveret og bygget om.
I 2008 renoverede vi den gamle fodermesterbolig. Året efter blev generatorhuset renoveret og ændret til en lille hytte. Det gamle møllerum, hvor kornet før blev malet, er i dag indrettet til gode og lækre bade og toiletforhold.
Der blev også bygget et udekøkken og opført et shelter ved teltpladsen.
I 2013 indviede vi vores smukke drivhus. Drivhuset er en gammel ombygget ensilagebeholder. Det er nu et helt unikt eksempel på, hvordan gamle bygninger kan få en anden funktion og anvendelse.
Familien på gården består af Lars og Lisbeth. Vores 2 voksne børn, Sarah og Mads, er flytttet hjemmefra. Heldigvis kommer de ofte forbi, og tager del i stedet her.
Vores overnatningssted og B&B har vi, fordi vi nyder at få besøg. Det er en fornøjelse at kunne dele stedet med Jer, der kommer forbi. Udover at hygge os med at tage imod gæster, har vi begge fuldtidsarbejde ved siden af.